torsdag den 22. november 2007

The end

Det er ved at være længe siden. Har ikke haft så meget at berette i den sidste tid. Har hygget mig uden dog at have det helt store faglige at bidrage med...

Har også overvejet bloggens fremtid. Og på trods af mange hyggelige stunder, er det endt med, at dette højst sandsynligt bliver min sidste post. Måske kommer jeg igen med noget andet. Måske ikke.

En lille serviceoplysning til mine trofaste læsere (er I der stadig?): Jeg har modtaget min karakter - og jeg har fået 12. Dette mærkværdige tal er så frugten af alle mine frustrationer og mange måneders slid. Jeg er glad og lettet - og meget tilfreds.

Tak for nu. Vi ses derude...

onsdag den 3. oktober 2007

Arbejdsløshedssumpen

Følte aldrig, at jeg rigtig kom til at sidde i specialesumpen - men kan melde tilbage om en anden og meget mere giftig sump: Arbejdsløshedssumpen!

Den er fortvivlende og ikke særlig inspirerende. Lidt som at få en spand koldt vand i hovedet, når man har fået armene ned over egen succes. Øv.

Verden er et koldt sted, når man ikke længere er omsluttet af KUA's omsluttende arme. Og indtil videre er jeg ikke så sikker på, at jeg synes om det!

onsdag den 26. september 2007

3xb

Ja, så er der jo lige gået lidt tid. Har afleveret, hvis nogen skulle være i tvivl...

Har efterfølgende haft vildt travlt. Der har været boligkøb, blokader og Barcelona. Det er faktisk ret stressende at være færdig. Håber på lidt mere ro i de kommende dage - eller et job. Det ville også være fedt!

tirsdag den 11. september 2007

Dagen før dagen før dagen

Bum bum. Så ligger det hele på bordet. Med indholdsfortegnelse, bilag og det hele.

Læser det igennem for sidste gang i dag.

Printer i morgen.

Afleverer på fredag.

fredag den 7. september 2007

Én uge!

Halli hallo.

Der er vist noget med, at jeg skriver lidt på en blog ved siden af det andet... Har det bare med at glemme det i de her dage, hvor jeg læser det hele igennem igen og igen.

Sidder lige nu og fedter i det uendelige og er MEGET glad for deadline om en uge. Det her navlepilleri er ikke til at holde ud i længeden. Nok må være nok. Og det er på tide at springe ud i den virkelige verden med klipklappere på... som nogen så hyggeligt synger. Årstiden har dog svigtet på det punkt, men jeg vil nu alligevel forsøge mig med 110 i timen og smil på læben.

Har besluttet at nyde min sidste uge som studerende. Er heldigvis så langt med det meste, at jeg overhovedet ikke stresser. Sniger mig dog hele tiden til computeren, selvom jeg burde lægge puslespil med barn og drikke kaffe med mand. Men der er jo så mange små ting, jeg hele tiden lige skal tjekke. De kunne jo være forsvundet eller noget...

torsdag den 30. august 2007

14 dage!

Om to uger afleverer jeg hele skidtet.

Og om tre uger sidder jeg med mand og barn i et fly på vej mod Barcelona.

Er ved at være ved vejs ende. Stessniveauet er forholdsvis normalt lige nu efter to uger med damp ud af ørerne. Jeg er ved godt mod. Og jeg tæller ned med en blanding af skræk og fryd!

tirsdag den 21. august 2007

-

Planen holdt ikke.

Er max stresset.

Har ikke tid til at skrive for sjov - skal kun skrive i det vigtigste dokument af alle. Derfor lidt low key på blog-fronten...

tirsdag den 14. august 2007

+

Planen skal holde. For jeg kan. Jeg vil. Og jeg skal.

Men i dag har jeg desværre ikke fået skrevet så meget på de to sidste kapitler. Har nemlig fundet ud af, at analyserne skal have nye delkonklusioner.

Stort arbejde + lidt tid = stress og uholdbar plan.

Grrr.

mandag den 13. august 2007

Hvis planen holder...

Har nu lavet en to-do-liste over de sidste ting, der mangler. Lige pludselig ser det ud af så lidt - også selvom det der med at få styr på noter og lignende altid tager længere tid end beregnet.

Jeg skriver og skriver. Eller sletter. Og på torsdag, når jeg drager afsted til bestyrelsesmøde i vuggestue, der er lukningstruet, så har jeg skrevet det hele. Ifølge planen, altså. Og det i sig selv er så fedt, at jeg vil foreslå mand og barn, at vi ikke kun bruger weekenden på at fejre dem (praktisk dobbelt-fødselsdag!) - men også fester lidt for mig. Trænger til det. Har fortjent det.

Hvis planen altså holder...

søndag den 12. august 2007

Hør hov - det virker!

Hold da op! Tænk at det virker det der med bare at sætte sig ned og GØRE tingene i stedet for at TALE om dem og STRESSE over dem.

Har nu arbejdet røven ud af bukserne (undskyld udtrykket) i weekenden og har faktisk fundet fokus igen. Og pludselig er det hele blå himmel og flødeskum. Let og ligetil.

Har fået skrevet fire kapitler, så de hænger sammen og mangler et minimalt antal noter. Har fået skrevet på både opsummering og perspektivering uden at blive ramt af den der guddommelige inspiration - men jeg har gjort det! På den hårde håndværker måde, der adskiller sig væsentligt fra den romantiske forestilling om skrivearbejdet. Og så har jeg lavet en litteraturliste. Og forberedt kommende vejledning.

Så nu er der dømt en times TV-kiggeri med dertilhørende smørkage og kaffe. Trods den nye indsigt er jeg stadig mig selv: Fuld af laster og ikke mindst lysten til at krybe udenom, når det gør ondt. Men det er slut nu. Har lavet en liste over de ting, jeg mangler. Og nu skal der streges ud og krydses af så meget som overhovedet muligt!

torsdag den 9. august 2007

Grrrr

Status:
Min nye yndlingsbeskæftigelse er at slette tekst. På den kolde og darling-dræbende måde, hvor man hverken tænker på morgendagen eller de konsekvenser, det kan få for resten af det alt for lange dokument.

Problem:
Det er ikke i sig selv et problem - for det skal jo gøres. Problemet er, at jeg burde skrive de sidste kapitler i stedet for. Har sat deadline for de to kapitler til fredag i næste uge, og til dem, der ikke lige har lagt mærke til det, så går en uge altså meget hurtigt! Gys...

Løsning:
At jeg forhelvede bare sætter mig ned og får det gjort.

Problem i forhold til løsning:
Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive... ... ... ... SUK.

tirsdag den 7. august 2007

Var der nogen, der sagde speciale!?

Hov. Har jo igen helt glemt at blogge!

Er nu tilbage ved tasterne efter ferie - og jeg er på én og samme tid ramt af solstik, skrivekrampe og frustration. Skal bare have skrevet det skidt færdig. Nu. Snart.

Skriver lidt rundt omkring i teksten uden egentlig at vide hvorfor og hvordan. Har en forestilling om, at det er klogt at hoppe rundt, da det giver overblik og sammenhæng. Og så har jeg rundt regnet slettet 10 sider på 12 timer. Helt klart et godt træk. Så mangler jeg bare at slette 20 sider - eller noget. Suk.

Er kort sagt ved godt mod og mere motiveret, end jeg har været længe.

søndag den 22. juli 2007

...

Hov. Glemte helt at skrive, at jeg også har nået at få flere kloge tanker i forbindelse med specialet... Har nedfældet dem - og lader dem nu samle støv til efter ferien.

Ferie, ferie, ferie

Så er den første uge af ferien næsten gået. Og jeg trænger allerede en lille smule til ferie... Måske man skulle prøve at slappe lidt af? Satser på at nå den aktivitet i næste uge, når vi indtager sommerhus i Kalundborg.

Indtil videre har vi nået følgende:

1) 2 x overnatninger i Næstved hos mor
2) 1 x grill-arrangement med hele familien
3) 1 x møde med speciale-gruppe
4) 1 x flyvetur til Karup
5) 3 x overnatning i Skive med 3 venner og 3 børn
6) 1 x besøg i Aalborg Zoo
7) 1 x tur jorden rundt i Klejtrup
8) 1 x besøg i Legloland
9) 1 x fødselsdag hos faster Anne

mandag den 16. juli 2007

Sol

He he he. Solen skinner! Så skulle jeg alligevel have troet på dem, der lovede sommer i sigte...

(Er dog klar over, at regnen efter sigende kommer igen i morgen. Men man har da lov at være lidt glad. På trods.)

fredag den 13. juli 2007

Sommerferie!

Om 49 minutter lukker jeg ned og holder ferie. Er på én og samme tid glad og lidt trist. Glæder mig selvfølgelig til at holde fri, men kan også mærke, at jeg kommer til at sidde og skrive i ferien.

Er lige nu et sted, hvor jeg næsten ikke kan stoppe. Målet er lige rundt om hjørnet, og det virker helt åndssvagt ikke bare at løbe derhen. På den anden side er jeg gået lidt kold, og der er efterhånden længere og længere mellem de helt skarpe.

Så mon ikke bare jeg skal finde noget sol og lade op. Så jeg kan vende tilbage med 110 i timen d. 5. august? Legoland eller Italien here I come...

torsdag den 12. juli 2007

Panik 2

Ja, nu er det jo så i morgen. Tre ugers ferie. Har tidligere beskrevet problemstillingen, så den tager vi ikke igen. Men det der med vejret må jeg lige kommentere.

Hvorfor bliver de ved med at love højtryk og sommer, når DMI's hjemmeside fortsat viser regn, regn og regn. Jeg forstår det ikke. Vil helst tro på dem, der lokker med godt vejr. Men ser jeg ud af vinduet, så er jeg altså ikke så nem at narre...

Overvejer at indtage Legoland i næste uge. Mon ikke solen skinner der. Sådan generelt. De burde have råd til at fikse problemet med de priser!

onsdag den 11. juli 2007

Angst

Måske man også skulle søge sig et job?

Ja, det er bare en tanke, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan overskue det. Hvorfor er det så angstprovokerende pludselig at skulle springe ud i det frie fald uden at vide, hvor man lander? Svaret ligger lige for: Man ved jo ikke om man lander på begge ben - eller splatter ud i asfalten med et brag. Og det sidste er ligesom ikke så attraktivt!

Kan ikke huske, at jeg havde den samme følelse, da jeg blev student. Måske var jeg bare for fuld til at opfatte det... Eller for ung til at indse, at tiden går og klokken slår. Og pludselig befinder man sig midt i det virkelige liv. Med banklån, bil og barn.

Sådan var det ikke dengang. Der var der mere plads til bare at tage tingene, som de kom. Og arbejde på plejehjem i hverdagene og danse moderne i weekenden. Det gider jeg bare ikke nu.

Derfor angsten.

tirsdag den 10. juli 2007

Speciale på en måned

Deltog - for efterhånden længe siden - i en speciale-workshop, hvor nogle meget kloge hoveder kom med gode råd om skriveprocessen. De sagde blandt andet, at man skal skrive sit speciale på én måned (1 MÅNED!) og så bruge de resterende fem måneder på at omskrive.

Den gang virkede det sådan lidt dumt... Og nu virker det pludselig meget rigtigt. For man kan jo blive ved. Og når først man har flyttet noget fra kapitel to til kapitel fem, så må man jo også lige skrive hele kapitel tre om. Og så går dagene med det.

Jeg har nu tre hele dage tilbage inden ferien. Og jeg kan se på det hele, at jeg bliver nødt til at skrive hele første analyse om. Og så skal jeg lige finde ud af, hvordan jeg bruger 15 siders interview mest konstruktivt. Så der er jo nok at tage fat på, inden sommeren for alvor kan brage igennem skylaget.

Hvem der bare havde skrevet sit speciale på en måned...

onsdag den 4. juli 2007

Kriser og risici

Jeg kan mærke, at specialeprocessen har givet mig et nyt syn på verden. Jeg tænker alt i kriser og risici (se bare den sidste post, der handlede om risikoen for at få en regnfuld sommerferie... hvilken krise!

Tror meget af det ligger i diskursen, der efterhånden er blevt lidt udvandet. En krise er ikke længere nødvendigvis det der vanskelige vendepunkt - det kan også være en tøjkrise, hvor det eneste, som vendes er benene, der pludselig går i retning af nærmeste tøjbiks.

Jeg gennemlever hver dag mange (små og ubetydelige) kriser. Og det samme gør en masse virksomheder, der snart ikke kan melde noget ud uden at have en risk manager til at sige, om det vil medføre en krise. Måske vi (os allesammen!) skulle slappe lidt af? Det er bare et forslag... (og jo, jeg har vurderet risikoen ved at komme med forslaget!).

mandag den 2. juli 2007

Panik

Bliver lige nødt til at skrive endnu en post. Der er nemlig noget, der er gået op for mig...

Tidligere på dagen skrev jeg, at det bliver dejligt med ferie (trods stress og jag) - den tror jeg så lige, at jeg må tage tilbage. For jeg skal holde ferie i Danmark. Jeg skal tilbringe en dejlig sommer på landet med fødderne i vand, jordbær i bed og barn på græs. TROEDE JEG!

Men nej, nu ser det ud til at blive en sommer i eget vandland med frost i nattetimerne og en familie, der kommer til at gå hinanden på nerverne på få kvadratmeter. Kan man mon nå at udskifte eksisterende planer med nye? Eller er det for sent - jeg er jo nok ikke den eneste, der nu drømmer om 50 grader i skyggen i Grækenland... Måske man skulle ringe til Stig Elling?

Nedtælling

Okay. Lige et hurtigt regnestykke. Der er to uger til ferie (idag medregnet). Heraf er der to weekender og en fødselsdag, hvor jeg har besluttet at holde fri. Det giver i alt ni arbejdsdage inklusiv i dag til at lave følgende:

- Lækker, skarp analyse af asbestsagen
- Fantastisk og banebyrdende delkonklusion
- Interviewe DSB vedr. krisekommunikation
- Transkribere interview
- Analysere interview

Og så er der jo også alt det der med at undgå at få stress, være nogens mor og huske at have sig et liv!

Åh, nej. Er sikker på, at jeg trænger til ferie om små to uger, hvis jeg overlever indtil da...

fredag den 29. juni 2007

Et meget lille hoved

Hvor meget kan man have i hovedet på én gang? Nogle gange lidt og nogle gange meget. Og så er der de tider, hvor der slet ikke er noget derinde.

Befinder mig lige nu der, hvor der kun kan være lidt. Og det er altså ikke alt for heldigt, når man lige skal overskue 100 sider.

Prøver at fokusere på forskellige måder, men det går bare ikke. Og nu er Mikkel lige kommet hjem med en fødselsdagsgave på forskud - og så er slaget jo tabt!

onsdag den 27. juni 2007

Blog-venner og stilstand

Så er jeg vist tilbage ved de indledende overvejelser om det med at have en blog. Hvorfor, hvordan og hvor meget? Og jeg kunne blive ved...

Ved dog, at jeg ikke gør det for at få venner. Hverken danske eller spanske. Men er selvfølgelig glad for interessen i min blog. Men jeg foretrækker den på et sprog, jeg kan forstå... Alt andet kan jeg ikke forholde mig til lige nu, hvor specialet på ingen måde skriver sig selv.

I den forbindelse kan jeg vist ligeså godt dele min nedtur med jer (danske som spanske læsere - hvis I er der?). Det går trægt, meget trægt. Besidder ikke længere evnen til at skrive sammenhængende tekst. Så har nu 10 sider i stikord og opkast-formuleringer. Og en hjerne, der står helt stille. Hvad skal man gøre?

torsdag den 21. juni 2007

Målet

Befinder mig nu et sted, hvor jeg ville ønske, at jeg havde skrevet det hele. Men det har jeg ikke.

Vil så gerne snart se de 100 sider ligge foran mig på bordet uden en eneste kommafejl og fyldt med skarpe iagtagelser og gode råd til en virksomhed i krise. Bliver til tider så opstemt ved tanken, at jeg føler mig som en kommende student. Fokus har det med at være mere på festen end pensum...

Vælger at se det positive i visualiseringen: Det er godt at kunne se målet for sig. Så skal jeg bare lige derhen.

onsdag den 20. juni 2007

Zzzzzzzzzz

I går efterlyste jeg overblikket. I dag efterlyser jeg noget nattesøvn. Barn har åbentbart ikke lyst til at sove, så han græder i stedet...

Er så mærkelig i hovedet nu, hvor jeg skal til at tænke kloge tanker og formulere mig i skarpe sætninger. Sætter min lid til kaffe - og en lille lur. Det bliver en MEGET lang dag.

tirsdag den 19. juni 2007

Overblik

Jeg vil lige starte med at undskylde for det lange fravær. Havde faktisk skrevet et indlæg, men det blev slettet af Mr. Blogspot - og så gik jeg kold...

Nå, men nu er jeg tilbage. Og lige startet på min tredje og sidste analyse. Ville egentlig gerne skrive, at det bare går fint fint, men jeg er lidt i tvivl. Jeg er blevet ramt af sådan noget opkast-skrivning. Alt er formuleret i små ikke afsluttede sætninger og meget korte afsnit. Sammenhængen er helt fraværende. Bliver ved med at overbevise mig selv om, at det er okay - jeg skal bare lige have overblikket. Men problemet er nok det med overblikket. Føler, jeg har mistet det.

Så hvis nogen har set det, så må I gerne sende det til mig!

tirsdag den 12. juni 2007

?

Bare lige et spørgsmål: Kan man tillade sig at holde varmefri, når man er specialestuderende?

torsdag den 7. juni 2007

Det er sommer, det er sol...

Kender du det der med, at man hele tiden liiige finder på noget andet, man kan lave? I stedet for at lave det, man skal? Uha, det er et skråplan. Og jeg er vist ved at falde helt ud over kanten lige nu.

Der er gået sommer i den. Nusser rundt på matriklen og kan ikke rigtig finde ud af at sætte mig ned og fokusere på pressemeddelelser, strategier og den epideiktiske genre. Kan kun tænke på jordbær, sommerhus og bare tæer i sandet. Har afprøvet sidstnævnte ude i barnets sandkasse, men det er altså ikke helt det samme...

Bliver frustreret og lettet på én og samme tid. Frustreret over at jeg så i morgen og frem skal arbejde det hurtigere - og lettet over at jeg ikke er stresset over det. Lige nu i hvertfald.

onsdag den 6. juni 2007

I'm back

Så er jeg tilbage.

Er lidt ved siden af mig selv - men forsøger da at lave lidt. Er så småt startet op på ny analyse... og der åbner sig jo en helt ny verden for mine øjne. Skal i hvertfald lige have læst lidt op på retorikken eller noget. Kan mærke, at det trækker i mig - men er på den anden side mere tilbøjelig til at kaste mig på sofaen og pleje min forkølelse...

Nå, skal til vejledning i morgen. Ser frem til det. Men er samtidg lidt spændt. Samme problematik som sidst, you know...

mandag den 4. juni 2007

Hooooost

Har lukket ned, meldt mig ud. Jeg er blevet syg!

Midt i te og hosteanfald har jeg dog fået sendt noget analyse til min vejleder. Ellers er det overhovedet ikke sket noget.

torsdag den 31. maj 2007

Bølger og spørgsmål

Har brugt det meste af dagen på at skrive om, at ansvaret kan bølge frem og tilbage mellem aktørerne i en krise. Ved ikke, om det som sådan er så interessant. Grunden til at jeg nævner det her er, at det samme viser sig at være tilfældet med min optimisme. Er i dag blevet ramt af en lille tvivl: Er det nu så godt? Og er jeg skarp nok? Den lader vi vist lige stå...

Har dog tilbragt eftermiddagen sammen med skøn veninde og barn. Elsker at være i begges selskab, men især veninden stiller gode spørgsmål (barn siger mere enkeltstavelser!). Nå, men hun formår altså at ramme lige der, hvor det gør ondt - eller godt for den sags skyld. Og jeg kan bruge flere dage på at tænke bagefter. Hun sætter verden i perspektiv. Og jeg elsker det!

onsdag den 30. maj 2007

Af banen, af banen. Her kommer bananen...

Nå, har jo helt glemt at blogge! Jeg har simplethen ikke haft tid. Jeg er i fuld sving med at skrive den første analyse færdig, så den kan blive færdig til på fredag. Ifølge min kalender har jeg nemlig en deadline der - og jeg har aftalt med mig selv, at den skal overholdes. Sådan en aftale har det bare med at skride, så jeg har yderligere booket vejledning og aftalt at sende noget til min specialegruppe i weekenden. Så der er ingen vej tilbage...

Med fare for at det giver bagslag at sige det højt, så føler jeg faktisk, at det går meget godt. Synes, jeg har nogle fine pointer og sådan - problemet ligger nok mest i omfanget og min mangel på skarphed. Har dog besluttet ikke at lade mig slå ud. Endnu.

Har nemlig et lille trumfkort i ærmet. Er blevet kontaktet af en medarbejder fra DSB, som synes mit speciale er spændende! Så så man lige mig - der er nogle, der rent faktisk synes, det er interessant, det jeg sidder og nusser med... He!

torsdag den 24. maj 2007

Dagens præstationer

Bum bum. Er alene hjemme, da mand er taget til guldfest i Parken. Iført tyndskids-gul trøje indkøbt til lejligheden... Ikke noget kønt syn, men han kan vel gemme sig lidt i mængden!?

Har i dag nået to ting:
1) Arbejdet igennem på KUA's bibliotek - mit nye tilholdssted.
2) Skaffet Marimekko plakat - klart federe end det første...

onsdag den 23. maj 2007

Ud & Se med DSB

Så så man vist lige mig overplastre skærmen med mit forelskede moder-hjerte. Hmmm. Ikke særligt interessant - og der er vist heller ikke noget nyt i det...

Til gengæld er det nyt, at den danske befolkning atter går en sommer i møde med forsinkede tog og en mediestorm med DSB i hovedrollen. Eller er det?

Alt andet lige må man håbe, at DSB denne sommer klarer sig bedre ud af krisen, end det var tilfældet sidste år...

tirsdag den 22. maj 2007

Lige en ting mere...

Jeg har lige lagt Hjalmer i seng. Det har været en lidt tosset aften. For sen aftensmad med efterfølgende klipning. Ikke just den lille mands yndlings kombination... Nå, men håret blev klippet - og Hjalmer fik skreget. Fatisk skreg han sig så varm, at hår, nullermænd og andet gavs klistrede til den lille krop. Og ja, så var badet en realitet. Her præsterede han så et par brune fisk - og så var jeg tæt på at give op!

Nå, det korte af det lange er: Jeg elsker den lille gut så uendeligt højt. Tænker tit på, at det er utroligt som sådan et forhold vokser med tiden. Jo, han var skam en skøn lille fedtet baby, da han blev født, men i dag er han jo et lille menneske med sine meningers mod og små buttede arme, der - så skønt, så skønt - lægger sig om min hals. Man kan ikke andet end elske ham. Og det på trods af skrig og skrål, lortebleer og sygdom. Det er lige så det gør ondt!

Det går jo godt!

Hey. Det var faktisk slet ikke så dårligt endda. Manglede egentlig bare en masse teoretiske betegnelsen og henvisninger - og så lige nogle mere dybdegående analyser af det, jeg allerede havde fundet frem. Så er næsten glad. I hvertfald opløftet.

Selvfølgelig skal det omskrives en million gange (og forkortes!), men det er så fedt at have lavet noget, der ikke virker så banalt, som jeg havde frygtet, at det ville gøre. Er så småt begyndt at gå med tanker om den manual, som jeg håber, at specialet kan munde ud i. Er ret tildreds med mig selv. Hvis jeg kunne fløjte, ville jeg gøre det...

mandag den 21. maj 2007

Mor-effektivitet

Uha. Barn tilbage i vuggestue efter halvanden uges sygdom. Jeg er tilbage ved tastaturet. Har ikke fået lavet meget de sidste mange dage, men søgte tilflugt på KUA i fredags, hvor jeg meget effektivt fik skrevet 10 sider...

Har endnu ikke læst siderne igennem, og jeg frygter nu det værste. Håber dog på det bedste - nogle gange kan den der mor-effektivitet altså være et hit. Nu må vi se.

Ellers ikke så meget nyt. Livet drøner forbi - og jeg lunter efter. Har så mange planer og idéer og så uendelig lidt tid til at udleve dem. Må optimere lidt i den kommende tid. Burde være muligt - jeg er jo nogens mor!

tirsdag den 15. maj 2007

Status

Nå, lovede jo at vende tilbage. Er ikke umiddelbart blevet ramt af optur. Min dreng på knap to år er dog blevet ramt af strubehoste. Og sådan er der jo så meget. Så nu går tiden med alt andet end at skrive speciale: Vi går tur og kigger på busser, læser bøger og ser Rasmus Klump. Det er hyggeligt. Meget hyggeligt faktisk. Men kan samtidig mærke stressen helt ned i lilletåen.

Var jo til vejledning. En både nedslående og opløftende oplevelse. Nogle ting var vi bestemt ikke enige om, men jeg kunne mærke, at jeg virkelig synes, det er et spændende emne. Fik talt mig varm og sad i lang tid og øste af alle mine pointer, mens mine kinder blev varmere og varmere af bare begejstring. Og jeg var mere end klar til at cykle hjem og knalde noget af al den energi ned gennem tastaturet og frem på skærmen. Desværre er der lukket ned på den front på grund af sygdom og en mand, der skulle skynde sig på arbejde... øv.

Skal dog ikke sidde og tudeflæbe alt for meget. Jeg får besøg af mine veninder (også kaldet Banden - en lang historie, som jeg måske fortæller en anden dag...), og jeg glæder mig til at snakke med dem. Kan mærke, at den sidste uge med speciale og sygdom har drænet min hjerne lidt. Trænger til et frisk pust udefra. Ellers bliver jeg snart skør...

mandag den 14. maj 2007

Struktur, sygdom og stress

Lige et par linjer inden jeg cykler til vejledning...

Synes, min analyse er gået i hårdknude. Min oprindelige opdeling af de tre kriser viser sig ikke at holde. Så nu har jeg en - uoverskuelig - lang, en meget kort og én midt i mellem. Gruer for specialets mærkelige struktur...

Derudover har jeg en lille dreng, der nu er syg på femtedagen. Og skuldre, der sidder klistret til ørerne pga. stress. Øv.

Skriver mere senere, når en eventuel optur rammer mig!

fredag den 11. maj 2007

At fremvise sit værk

Sendte i går de første 25 sider afsted til min vejleder. Føltes på én og samme tid skønt og stærkt angstprovokerende. De 25 sider er det dejlige håndgribelige bevis på, at jeg rent faktisk har lavet noget de sidste par måneder. Men tænk, hvis han synes, det er noget bras?

Det der med at give noget tekst fra sig har aldrig været min stærke side. Lidt ligesom Hjalmers første dag i vuggestuen... Det er bare ikke fedt at give sit hjerteblod videre til nogen, der vil forme og påvirke det i en anden retning. Selvfølgelig er det en meget positiv og konstruktiv proces, men alligevel... Den der indre akademiker kan bare slet ikke have det - for der skal jo mindst et halvt års nussen og pussen til, før det er nogenlunde okay at se på!

Tror ikke helt, det er, hvad en kommende arbejdsgiver drømmer om: En akademiker med sans for detaljen (læs: flueknepper!). Må nok lige arbejde lidt med det. Skabe en balance i tingene. Eller noget. Nu må vi se.

tirsdag den 8. maj 2007

Så så man lige mig...

... jeg har fikset det. Nu behøver man ikke at registrere sig for at kommentere! Et-nul til mit blogger-ethos.

3 x ethos

Jeg har i dag skrevet et fint lille afsnit om DSB's ethos. Essens af knap en sides analyse er klar: Det ser ikke for godt ud for DSB! Og heller ikke for mig... For er det interessant at analysere sig frem til noget, der umiddelbart siger sig selv? Ved det ikke helt - men er det ikke tilfældet, så har jeg vist et problem.

Hvad angår mit eget blogger-ethos, så kan jeg bryste mig af to kommentarer i forbindelse med mit sidste indlæg. Det er jo en helt fantastisk ny rekord - og Mikkel griner nu knap så meget, selvom han ellers er sluppet af med kommende hustru i Irland. Jeg hilser Simons kritik velkommen, men aner desværre ikke noget om, hvordan den slags gribes an. Så der røg vist de nyvundne point i ethosbanken... Er der nogen derude, der ved, om man kan vælge log-in funktionen fra i forbindelse med kommentarer? Jeg sidder lige her og venter...

En sidste ting i forbindelse med ethos er Naser Khader. Sad i går og så pressemødet, hvor de tre udbrydere fortalte om deres nye parti. Jeg var ret forbeholden - Mikkel proklarmerede, at de ville få hans stemme (og han så ikke en gang pressemødet!). Det fik mig til at tænke. For tænk, at Nasers ethos er så stærkt, at folk vil stemme på ham uden at vide, hvad han vil kæmpe for. Jeg synes, det er vildt. Og hvis forklaringen er hans vindende væsen, hvad er så folks undskyldning for at stemme på Pia. Ja, jeg spørger bare?

mandag den 7. maj 2007

To ting om at blogge

1) Jeg har erfaret (eller det vil sige: Simon siger), at jeg lidt har misforstået det med at blogge. Man skal åbentbart ikke skrive, at man gør det, fordi man gerne vil vise nogle sider af sig selv, som en fremtidig arbejdsgiver forhåbentlig vil synes om. Man skal have en anden dagsorden, mens det der med arbejdet så skal være den skjulte dagsorden. Hmmm. Det har jeg lidt svært ved at være enig i. Kan godt se pointen - det er slet ikke det. Men jeg har lidt problemer med helt seriøst at blogge om min interesse for boligindretning (for bare at nævne et eksempel) og forvente at blive taget alvorligt. Det samme er tilfældet med at blogge om livet som specialestuderende - det er da også uinspirerende for andre. Eller hvad? Jeg aner det ikke. Jeg gør jo bare, som Simon sagde... Er under alle omstændigheder lidt betænkelig ved bloggeriets ligheder med bekendelseslitteraturen. Se mig, hør mig... Var der nogen, der sagde selvfed?

2) Mikkel har brugt de sidste par uger på at drille mig med min blog. Han synes, det er SÅ sjovt, at jeg skriver ud i den blå luft til en manglende læserskare. Han mener ikke, at det er selvpromoverende med en blog, hvis der ikke er nogle kommentarer. Og her tæller Katrine og Stine åbenbart ikke! Han har mærkeligt nok fået den idé, at det er i Myspace, at alt det sjove sker. Har ihærdigt forsøgt at overbevise ham om, at han ikke er i målgruppen, men han har trodset mig og lavet en profil. Nok mest for at bevise sin påstand og håne min blog endnu mere... Heldigvis for mig - hehe - så har profilen ført nogle ret uventede ting med sig: 1 stk. ægteskabstilbud fra kvinde i Irland. Jeg kan grine af det, fordi manden nu har haft sit hyr med frøken irlænder. Og fordi den slags ikke sker i forbindelse med min blog. Det er i hvertfald ikke sket endnu - men jeg venter i spænding!

torsdag den 3. maj 2007

At tænke en tanke

Så sænker roen sig over det lille hjem, hvor jeg lige nu sidder og kigger ud af vinduet fra min lille plads ved skrivebordet. Sidder og tænker på, at det er sjovt, som man pludselig kan krybe ned i en lille kasse og bare være der, når man får et barn. Der er jo ikke plads til at være andre steder, for der flyder jo med havregrød, biler og tøj i ministørrelse...

Der var engang, hvor jeg havde meget behov for at være alene - og det har jeg egentlig stadigvæk, men det er sat lidt på standby. For det er svært at være alene, når man bor tre mennesker på 43 kvadratmeter. Så er det pludselig det der med hjerterum, der tæller.

Det største problem med at sidde nede i kassen er, at det også har indflydelse på ens hoved. Alt handler om indkøb, hente/bringe, legeplads, mad og puttetider. Ikke synderligt ophidsende for ens indre akademiker. Men jeg ved, hun er der bag alt det andet. Og måske hun bare skulle komme lidt ud i lyset og rane lidt plads til sig midt i rodet...

Det er nogle gange lettere sagt end gjort. Og mens jeg sidder her og skriver, har jeg to veninder, der er på vej på Rust. Og en mand, der er på vej hjem. Og en pludselig trang til rødvin.

Tid til eftertænksomhed er en luksus. Jeg må hellere se at rykke for noget!

onsdag den 2. maj 2007

Så kører toget

Ja, ting tager tid. Så skal man på biblioteket, så skal man mødes med sin gruppe, og så skal man skrive. Bliver dag efter dag overrasket over, hvor lang tid alting tager...

Idag har jeg så lavet en plan! Jeg har nu sat mig selv nogle deadlines. Tror, det er nødvendigt. Kan mærke, at jeg er ved at være der, hvor det hele er så spændende, og så har man pludselig brugt en hel eftermiddag på at diskutere ethos. Det er vildt interessant, men måske ikke så fokuseret i forhold til min problemformulering... Og så har vi jo balladen.

Jeg må tilbage på sporet. Og jeg håber, at jeg i morgen bliver hurtig som et IC4-tog... Eller noget. Sjovt som et speciale kan afføde så mange vandede vittigheder om tog og spor.

mandag den 30. april 2007

Mandag, mandag, mandag

Så startede ugen. Har ikke fået lavet noget specialerelateret i dag. Overhovedet!

Har til gengæld nu følgende:

1) Barn med dræn i ørerne
2) Pensionsopsparinger af både den ene og den anden slags, så jeg kan forlade arbejdsmarkedet(hvis jeg da nogensinde kommer derud...) som 60-årig
3) Ondt i halsen

Tænk, at man kan nå så meget på én dag. Og tænk, at jeg kunne glemme, at speedway-sæsonen er begyndt.

Det bliver helt afslappende med en dag ved bøger og taster i morgen...

fredag den 27. april 2007

Weekend!

Så, nu må det vist være den uge. Lukker ned og holder weekend nu.

Har faktisk fået nået en hel del - men er dog ikke blevet færdig med al teorien. Synes, det har det med at vokse sig større og større...

Men nok om det. Forude venter weekenden. Jeg får travlt: Skal til fest i aften, til middag i morgen, nyde det skønne vejr og lege med mit barn (og mand!). Kan man blive mere lykkelig? Muligvis, men jeg vil nu godt lade mig nøjes...

torsdag den 26. april 2007

Klar, parat, skriv

Nå, specialet skrev ikke sig selv i går... Men jeg kom da en smule videre i processen. Har besluttet mig for at knalde et teoriafsnit af inden weekenden. Det skulle være til at overskue - ved, hvad der skal stå, men mangler at skrive det.

Har tænkt lidt over min arbejdsindsats og må nok indrømme, at det går for langsomt. Synes, den ene sag tager den anden, uden at jeg får lavet det helt store. Har hørt, at de første tre måneder med et speciale er det rene kaos - derefter giver det hele pludselig mening. 1. maj har jeg været i gang i tre måneder... og jeg ved sgu ikke rigtig, hvad jeg mener om noget.

Så det er bare med at komme til tasterne og få skrevet. Og hvis jeg er rigtig hurtig og god, så er der tid til at nyde det gode vejr i eftermiddag. Det satser jeg på!

tirsdag den 24. april 2007

Apropos styr på ord

Min lille dreng på knap to år er begyndt at tale. Ikke sådan rigtigt, men der kommer da ting ud, som jeg kan forstå. Blandt andet siger han hele tiden buiiiii (bus), muuuh (mælk - barnet er jo klogt og har set koen på kartonen...?) og muui (mor - og nogle gange far!). Alligevel kan det gå lidt trægt med samtalen. I går tilbragte vi således en halv time over maden med følgende ping-pong:

Ham: Av (rørte ved maden med fingrerne og kiggede derefter op på mig)
Mig: Nej, den er ikke varm - spis du bare
Ham: Av (samme procedure...)
Mig: Nej, den er ikke varm - spis du bare
osv.

Jeg kan selvfølgelig ikke have så høje forventninger, men til tider kunne man nu nok ønske sig en samtale med lidt mere indhold. Og selvom ordet av fint kan afstedkomme lange samtaler, så drømmer jeg alligevel om lidt variation...

Min mand skal da også lige nævnes i denne sammenhæng. Han tror, at ordet basisk betyder, når noget er elementært... Alligevel lykkedes det ham at få ros og klapsalver, da han holdt tale ved et bryllup i lørdags, så man kunne tro, at han har styr på ordene. Men da han senere stod i baren med én ud af mange drinks og råbte "Hvad fanden er det her for et bryllup?" var ordforrådet atter skrumpet. Man kan muligvis tale om et sammefald mellem far og barn.

Hvad angår mig, så har jeg helt styr på ordene. Jeg kan de korte og lange, de svære og de lette. Og i morgen tager jeg til en speciale workshop - og så skriver specialet jo nærmest sig selv. Så god er jeg...

mandag den 23. april 2007

Det der speciale...

Så er weekenden overstået - og jeg kan ikke udskyde det længere. Jeg må til arbejdet og ikke mindst bloggen. Måske skal jeg fortælle lidt om mit speciale?

Helt overordnet handler det om krisekommunikation. Mere specifikt drejer det sig om en analyse af mediernes fremstilling af DSB plus en analyse af DSB's kommunikation. Som udgangspunkt har de to parter hver deres dagsorden, og jeg synes, kampen om at definere virkeligheden er super interessant. Alt er jo i virkeligheden bare et spørgsmål om ord. Og nogle er gode med ord, mens andre ikke er det. Ved endnu ikke, om DSB har styr på ordene, men jeg kan meget ydmygt love, at jeg på et tidpunkt finder ud af det...

Egentligt er det jo ret interessant at kunne fordybe sig i et emne, men der er altså også nogle negative sider ved sådan en proces. Men jeg hænger fortsat på. Og når jeg er lige ved at hoppe ud af vinduet (hvilket ikke hjælper meget på situationen, da jeg bor i stuen!), så tænker jeg lidt på den fest, som jeg skal holde, når jeg bliver færdig. Lidt er måske en underdrivelse: Jeg har efterhånden styr på mad, gæster og musik...

fredag den 20. april 2007

Med blog og pen

Sådan. Nu er jeg med. Har fået at vide af Simon, at den eneste vej frem er via bloggen. Og så har man jo ikke noget valg. Er dog ikke helt sikker på, om han har ret eller ej. Men jeg har valgt at lade tvivlen komme ham til gode...

Hans anskuelse skal måske forklares lidt nærmere. Den handler nemlig ikke om vejen frem i livet generelt - men mere om, at det er vejen frem i forhold til arbejdsmarkedet. Og der kommer jeg jo til kort. Efter fem et halvt år (heraf ét med ammehjerne!) på en akademisk læreranstalt har jeg ingen anelse om, hvad han taler om. Arbejds-hvad-for-noget? Så jeg er villig til - næsten - hvad som helst...

Så nu er jeg her. Og jeg føler mig næsten allerede hjemme i denne cyber-brandings himmel.

Men man kan jo have sine tvivl alligevel. Hvorfor skal jeg dele mit skriveri med andre? Og har jeg i det hele taget noget interessant at bidrage med? Svaret er ganske simpelt: Jeg ved det ikke! Ved dog, at jeg med denne blog kan få afløb for en masse tanker og frustrationer. Både hvad angår speciale og livet i al almindelighed. For siderne skriver jo ikke sig selv - og solen skinner ikke altid. Så der bliver nok at tage fat på!