tirsdag den 10. juli 2007

Speciale på en måned

Deltog - for efterhånden længe siden - i en speciale-workshop, hvor nogle meget kloge hoveder kom med gode råd om skriveprocessen. De sagde blandt andet, at man skal skrive sit speciale på én måned (1 MÅNED!) og så bruge de resterende fem måneder på at omskrive.

Den gang virkede det sådan lidt dumt... Og nu virker det pludselig meget rigtigt. For man kan jo blive ved. Og når først man har flyttet noget fra kapitel to til kapitel fem, så må man jo også lige skrive hele kapitel tre om. Og så går dagene med det.

Jeg har nu tre hele dage tilbage inden ferien. Og jeg kan se på det hele, at jeg bliver nødt til at skrive hele første analyse om. Og så skal jeg lige finde ud af, hvordan jeg bruger 15 siders interview mest konstruktivt. Så der er jo nok at tage fat på, inden sommeren for alvor kan brage igennem skylaget.

Hvem der bare havde skrevet sit speciale på en måned...

Ingen kommentarer: