Jeg kan mærke, at specialeprocessen har givet mig et nyt syn på verden. Jeg tænker alt i kriser og risici (se bare den sidste post, der handlede om risikoen for at få en regnfuld sommerferie... hvilken krise!
Tror meget af det ligger i diskursen, der efterhånden er blevt lidt udvandet. En krise er ikke længere nødvendigvis det der vanskelige vendepunkt - det kan også være en tøjkrise, hvor det eneste, som vendes er benene, der pludselig går i retning af nærmeste tøjbiks.
Jeg gennemlever hver dag mange (små og ubetydelige) kriser. Og det samme gør en masse virksomheder, der snart ikke kan melde noget ud uden at have en risk manager til at sige, om det vil medføre en krise. Måske vi (os allesammen!) skulle slappe lidt af? Det er bare et forslag... (og jo, jeg har vurderet risikoen ved at komme med forslaget!).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar