Bølger og spørgsmål

Har brugt det meste af dagen på at skrive om, at ansvaret kan bølge frem og tilbage mellem aktørerne i en krise. Ved ikke, om det som sådan er så interessant. Grunden til at jeg nævner det her er, at det samme viser sig at være tilfældet med min optimisme. Er i dag blevet ramt af en lille tvivl: Er det nu så godt? Og er jeg skarp nok? Den lader vi vist lige stå...

Har dog tilbragt eftermiddagen sammen med skøn veninde og barn. Elsker at være i begges selskab, men især veninden stiller gode spørgsmål (barn siger mere enkeltstavelser!). Nå, men hun formår altså at ramme lige der, hvor det gør ondt - eller godt for den sags skyld. Og jeg kan bruge flere dage på at tænke bagefter. Hun sætter verden i perspektiv. Og jeg elsker det!