At tænke en tanke

Så sænker roen sig over det lille hjem, hvor jeg lige nu sidder og kigger ud af vinduet fra min lille plads ved skrivebordet. Sidder og tænker på, at det er sjovt, som man pludselig kan krybe ned i en lille kasse og bare være der, når man får et barn. Der er jo ikke plads til at være andre steder, for der flyder jo med havregrød, biler og tøj i ministørrelse...

Der var engang, hvor jeg havde meget behov for at være alene - og det har jeg egentlig stadigvæk, men det er sat lidt på standby. For det er svært at være alene, når man bor tre mennesker på 43 kvadratmeter. Så er det pludselig det der med hjerterum, der tæller.

Det største problem med at sidde nede i kassen er, at det også har indflydelse på ens hoved. Alt handler om indkøb, hente/bringe, legeplads, mad og puttetider. Ikke synderligt ophidsende for ens indre akademiker. Men jeg ved, hun er der bag alt det andet. Og måske hun bare skulle komme lidt ud i lyset og rane lidt plads til sig midt i rodet...

Det er nogle gange lettere sagt end gjort. Og mens jeg sidder her og skriver, har jeg to veninder, der er på vej på Rust. Og en mand, der er på vej hjem. Og en pludselig trang til rødvin.

Tid til eftertænksomhed er en luksus. Jeg må hellere se at rykke for noget!