Nå, lovede jo at vende tilbage. Er ikke umiddelbart blevet ramt af optur. Min dreng på knap to år er dog blevet ramt af strubehoste. Og sådan er der jo så meget. Så nu går tiden med alt andet end at skrive speciale: Vi går tur og kigger på busser, læser bøger og ser Rasmus Klump. Det er hyggeligt. Meget hyggeligt faktisk. Men kan samtidig mærke stressen helt ned i lilletåen.
Var jo til vejledning. En både nedslående og opløftende oplevelse. Nogle ting var vi bestemt ikke enige om, men jeg kunne mærke, at jeg virkelig synes, det er et spændende emne. Fik talt mig varm og sad i lang tid og øste af alle mine pointer, mens mine kinder blev varmere og varmere af bare begejstring. Og jeg var mere end klar til at cykle hjem og knalde noget af al den energi ned gennem tastaturet og frem på skærmen. Desværre er der lukket ned på den front på grund af sygdom og en mand, der skulle skynde sig på arbejde... øv.
Skal dog ikke sidde og tudeflæbe alt for meget. Jeg får besøg af mine veninder (også kaldet Banden - en lang historie, som jeg måske fortæller en anden dag...), og jeg glæder mig til at snakke med dem. Kan mærke, at den sidste uge med speciale og sygdom har drænet min hjerne lidt. Trænger til et frisk pust udefra. Ellers bliver jeg snart skør...
tirsdag den 15. maj 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar