Jeg har lige lagt Hjalmer i seng. Det har været en lidt tosset aften. For sen aftensmad med efterfølgende klipning. Ikke just den lille mands yndlings kombination... Nå, men håret blev klippet - og Hjalmer fik skreget. Fatisk skreg han sig så varm, at hår, nullermænd og andet gavs klistrede til den lille krop. Og ja, så var badet en realitet. Her præsterede han så et par brune fisk - og så var jeg tæt på at give op!
Nå, det korte af det lange er: Jeg elsker den lille gut så uendeligt højt. Tænker tit på, at det er utroligt som sådan et forhold vokser med tiden. Jo, han var skam en skøn lille fedtet baby, da han blev født, men i dag er han jo et lille menneske med sine meningers mod og små buttede arme, der - så skønt, så skønt - lægger sig om min hals. Man kan ikke andet end elske ham. Og det på trods af skrig og skrål, lortebleer og sygdom. Det er lige så det gør ondt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar