mandag den 23. april 2007

Det der speciale...

Så er weekenden overstået - og jeg kan ikke udskyde det længere. Jeg må til arbejdet og ikke mindst bloggen. Måske skal jeg fortælle lidt om mit speciale?

Helt overordnet handler det om krisekommunikation. Mere specifikt drejer det sig om en analyse af mediernes fremstilling af DSB plus en analyse af DSB's kommunikation. Som udgangspunkt har de to parter hver deres dagsorden, og jeg synes, kampen om at definere virkeligheden er super interessant. Alt er jo i virkeligheden bare et spørgsmål om ord. Og nogle er gode med ord, mens andre ikke er det. Ved endnu ikke, om DSB har styr på ordene, men jeg kan meget ydmygt love, at jeg på et tidpunkt finder ud af det...

Egentligt er det jo ret interessant at kunne fordybe sig i et emne, men der er altså også nogle negative sider ved sådan en proces. Men jeg hænger fortsat på. Og når jeg er lige ved at hoppe ud af vinduet (hvilket ikke hjælper meget på situationen, da jeg bor i stuen!), så tænker jeg lidt på den fest, som jeg skal holde, når jeg bliver færdig. Lidt er måske en underdrivelse: Jeg har efterhånden styr på mad, gæster og musik...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej. Ja, livet som specialestuderende har vist helt klart sine op og nedture.....og kan vist blive lidt trivielt. Men hvad ved jeg om det, jeg er jo bare folkeskolelærer med fast arbejde de næste 100 år, hvis det skal være. Men specialet skal jo skrives, og det er jeg også helt sikker på, at du skal få gjort - på trods af ammehjerne, børneopdragelse og festplanlægning:) Hyg dig:)
Knus fra Kat