Sådan. Nu er jeg med. Har fået at vide af Simon, at den eneste vej frem er via bloggen. Og så har man jo ikke noget valg. Er dog ikke helt sikker på, om han har ret eller ej. Men jeg har valgt at lade tvivlen komme ham til gode...
Hans anskuelse skal måske forklares lidt nærmere. Den handler nemlig ikke om vejen frem i livet generelt - men mere om, at det er vejen frem i forhold til arbejdsmarkedet. Og der kommer jeg jo til kort. Efter fem et halvt år (heraf ét med ammehjerne!) på en akademisk læreranstalt har jeg ingen anelse om, hvad han taler om. Arbejds-hvad-for-noget? Så jeg er villig til - næsten - hvad som helst...
Så nu er jeg her. Og jeg føler mig næsten allerede hjemme i denne cyber-brandings himmel.
Men man kan jo have sine tvivl alligevel. Hvorfor skal jeg dele mit skriveri med andre? Og har jeg i det hele taget noget interessant at bidrage med? Svaret er ganske simpelt: Jeg ved det ikke! Ved dog, at jeg med denne blog kan få afløb for en masse tanker og frustrationer. Både hvad angår speciale og livet i al almindelighed. For siderne skriver jo ikke sig selv - og solen skinner ikke altid. Så der bliver nok at tage fat på!
fredag den 20. april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar