Apropos styr på ord

Min lille dreng på knap to år er begyndt at tale. Ikke sådan rigtigt, men der kommer da ting ud, som jeg kan forstå. Blandt andet siger han hele tiden buiiiii (bus), muuuh (mælk - barnet er jo klogt og har set koen på kartonen...?) og muui (mor - og nogle gange far!). Alligevel kan det gå lidt trægt med samtalen. I går tilbragte vi således en halv time over maden med følgende ping-pong:

Ham: Av (rørte ved maden med fingrerne og kiggede derefter op på mig)
Mig: Nej, den er ikke varm - spis du bare
Ham: Av (samme procedure...)
Mig: Nej, den er ikke varm - spis du bare
osv.

Jeg kan selvfølgelig ikke have så høje forventninger, men til tider kunne man nu nok ønske sig en samtale med lidt mere indhold. Og selvom ordet av fint kan afstedkomme lange samtaler, så drømmer jeg alligevel om lidt variation...

Min mand skal da også lige nævnes i denne sammenhæng. Han tror, at ordet basisk betyder, når noget er elementært... Alligevel lykkedes det ham at få ros og klapsalver, da han holdt tale ved et bryllup i lørdags, så man kunne tro, at han har styr på ordene. Men da han senere stod i baren med én ud af mange drinks og råbte "Hvad fanden er det her for et bryllup?" var ordforrådet atter skrumpet. Man kan muligvis tale om et sammefald mellem far og barn.

Hvad angår mig, så har jeg helt styr på ordene. Jeg kan de korte og lange, de svære og de lette. Og i morgen tager jeg til en speciale workshop - og så skriver specialet jo nærmest sig selv. Så god er jeg...