...

Hov. Glemte helt at skrive, at jeg også har nået at få flere kloge tanker i forbindelse med specialet... Har nedfældet dem - og lader dem nu samle støv til efter ferien.

Ferie, ferie, ferie

Så er den første uge af ferien næsten gået. Og jeg trænger allerede en lille smule til ferie... Måske man skulle prøve at slappe lidt af? Satser på at nå den aktivitet i næste uge, når vi indtager sommerhus i Kalundborg.

Indtil videre har vi nået følgende:

1) 2 x overnatninger i Næstved hos mor
2) 1 x grill-arrangement med hele familien
3) 1 x møde med speciale-gruppe
4) 1 x flyvetur til Karup
5) 3 x overnatning i Skive med 3 venner og 3 børn
6) 1 x besøg i Aalborg Zoo
7) 1 x tur jorden rundt i Klejtrup
8) 1 x besøg i Legloland
9) 1 x fødselsdag hos faster Anne

Sol

He he he. Solen skinner! Så skulle jeg alligevel have troet på dem, der lovede sommer i sigte...

(Er dog klar over, at regnen efter sigende kommer igen i morgen. Men man har da lov at være lidt glad. På trods.)

Sommerferie!

Om 49 minutter lukker jeg ned og holder ferie. Er på én og samme tid glad og lidt trist. Glæder mig selvfølgelig til at holde fri, men kan også mærke, at jeg kommer til at sidde og skrive i ferien.

Er lige nu et sted, hvor jeg næsten ikke kan stoppe. Målet er lige rundt om hjørnet, og det virker helt åndssvagt ikke bare at løbe derhen. På den anden side er jeg gået lidt kold, og der er efterhånden længere og længere mellem de helt skarpe.

Så mon ikke bare jeg skal finde noget sol og lade op. Så jeg kan vende tilbage med 110 i timen d. 5. august? Legoland eller Italien here I come...

Panik 2

Ja, nu er det jo så i morgen. Tre ugers ferie. Har tidligere beskrevet problemstillingen, så den tager vi ikke igen. Men det der med vejret må jeg lige kommentere.

Hvorfor bliver de ved med at love højtryk og sommer, når DMI's hjemmeside fortsat viser regn, regn og regn. Jeg forstår det ikke. Vil helst tro på dem, der lokker med godt vejr. Men ser jeg ud af vinduet, så er jeg altså ikke så nem at narre...

Overvejer at indtage Legoland i næste uge. Mon ikke solen skinner der. Sådan generelt. De burde have råd til at fikse problemet med de priser!

Angst

Måske man også skulle søge sig et job?

Ja, det er bare en tanke, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan overskue det. Hvorfor er det så angstprovokerende pludselig at skulle springe ud i det frie fald uden at vide, hvor man lander? Svaret ligger lige for: Man ved jo ikke om man lander på begge ben - eller splatter ud i asfalten med et brag. Og det sidste er ligesom ikke så attraktivt!

Kan ikke huske, at jeg havde den samme følelse, da jeg blev student. Måske var jeg bare for fuld til at opfatte det... Eller for ung til at indse, at tiden går og klokken slår. Og pludselig befinder man sig midt i det virkelige liv. Med banklån, bil og barn.

Sådan var det ikke dengang. Der var der mere plads til bare at tage tingene, som de kom. Og arbejde på plejehjem i hverdagene og danse moderne i weekenden. Det gider jeg bare ikke nu.

Derfor angsten.

Speciale på en måned

Deltog - for efterhånden længe siden - i en speciale-workshop, hvor nogle meget kloge hoveder kom med gode råd om skriveprocessen. De sagde blandt andet, at man skal skrive sit speciale på én måned (1 MÅNED!) og så bruge de resterende fem måneder på at omskrive.

Den gang virkede det sådan lidt dumt... Og nu virker det pludselig meget rigtigt. For man kan jo blive ved. Og når først man har flyttet noget fra kapitel to til kapitel fem, så må man jo også lige skrive hele kapitel tre om. Og så går dagene med det.

Jeg har nu tre hele dage tilbage inden ferien. Og jeg kan se på det hele, at jeg bliver nødt til at skrive hele første analyse om. Og så skal jeg lige finde ud af, hvordan jeg bruger 15 siders interview mest konstruktivt. Så der er jo nok at tage fat på, inden sommeren for alvor kan brage igennem skylaget.

Hvem der bare havde skrevet sit speciale på en måned...

Kriser og risici

Jeg kan mærke, at specialeprocessen har givet mig et nyt syn på verden. Jeg tænker alt i kriser og risici (se bare den sidste post, der handlede om risikoen for at få en regnfuld sommerferie... hvilken krise!

Tror meget af det ligger i diskursen, der efterhånden er blevt lidt udvandet. En krise er ikke længere nødvendigvis det der vanskelige vendepunkt - det kan også være en tøjkrise, hvor det eneste, som vendes er benene, der pludselig går i retning af nærmeste tøjbiks.

Jeg gennemlever hver dag mange (små og ubetydelige) kriser. Og det samme gør en masse virksomheder, der snart ikke kan melde noget ud uden at have en risk manager til at sige, om det vil medføre en krise. Måske vi (os allesammen!) skulle slappe lidt af? Det er bare et forslag... (og jo, jeg har vurderet risikoen ved at komme med forslaget!).

Panik

Bliver lige nødt til at skrive endnu en post. Der er nemlig noget, der er gået op for mig...

Tidligere på dagen skrev jeg, at det bliver dejligt med ferie (trods stress og jag) - den tror jeg så lige, at jeg må tage tilbage. For jeg skal holde ferie i Danmark. Jeg skal tilbringe en dejlig sommer på landet med fødderne i vand, jordbær i bed og barn på græs. TROEDE JEG!

Men nej, nu ser det ud til at blive en sommer i eget vandland med frost i nattetimerne og en familie, der kommer til at gå hinanden på nerverne på få kvadratmeter. Kan man mon nå at udskifte eksisterende planer med nye? Eller er det for sent - jeg er jo nok ikke den eneste, der nu drømmer om 50 grader i skyggen i Grækenland... Måske man skulle ringe til Stig Elling?

Nedtælling

Okay. Lige et hurtigt regnestykke. Der er to uger til ferie (idag medregnet). Heraf er der to weekender og en fødselsdag, hvor jeg har besluttet at holde fri. Det giver i alt ni arbejdsdage inklusiv i dag til at lave følgende:

- Lækker, skarp analyse af asbestsagen
- Fantastisk og banebyrdende delkonklusion
- Interviewe DSB vedr. krisekommunikation
- Transkribere interview
- Analysere interview

Og så er der jo også alt det der med at undgå at få stress, være nogens mor og huske at have sig et liv!

Åh, nej. Er sikker på, at jeg trænger til ferie om små to uger, hvis jeg overlever indtil da...