14 dage!

Om to uger afleverer jeg hele skidtet.

Og om tre uger sidder jeg med mand og barn i et fly på vej mod Barcelona.

Er ved at være ved vejs ende. Stessniveauet er forholdsvis normalt lige nu efter to uger med damp ud af ørerne. Jeg er ved godt mod. Og jeg tæller ned med en blanding af skræk og fryd!

-

Planen holdt ikke.

Er max stresset.

Har ikke tid til at skrive for sjov - skal kun skrive i det vigtigste dokument af alle. Derfor lidt low key på blog-fronten...

+

Planen skal holde. For jeg kan. Jeg vil. Og jeg skal.

Men i dag har jeg desværre ikke fået skrevet så meget på de to sidste kapitler. Har nemlig fundet ud af, at analyserne skal have nye delkonklusioner.

Stort arbejde + lidt tid = stress og uholdbar plan.

Grrr.

Hvis planen holder...

Har nu lavet en to-do-liste over de sidste ting, der mangler. Lige pludselig ser det ud af så lidt - også selvom det der med at få styr på noter og lignende altid tager længere tid end beregnet.

Jeg skriver og skriver. Eller sletter. Og på torsdag, når jeg drager afsted til bestyrelsesmøde i vuggestue, der er lukningstruet, så har jeg skrevet det hele. Ifølge planen, altså. Og det i sig selv er så fedt, at jeg vil foreslå mand og barn, at vi ikke kun bruger weekenden på at fejre dem (praktisk dobbelt-fødselsdag!) - men også fester lidt for mig. Trænger til det. Har fortjent det.

Hvis planen altså holder...

Hør hov - det virker!

Hold da op! Tænk at det virker det der med bare at sætte sig ned og GØRE tingene i stedet for at TALE om dem og STRESSE over dem.

Har nu arbejdet røven ud af bukserne (undskyld udtrykket) i weekenden og har faktisk fundet fokus igen. Og pludselig er det hele blå himmel og flødeskum. Let og ligetil.

Har fået skrevet fire kapitler, så de hænger sammen og mangler et minimalt antal noter. Har fået skrevet på både opsummering og perspektivering uden at blive ramt af den der guddommelige inspiration - men jeg har gjort det! På den hårde håndværker måde, der adskiller sig væsentligt fra den romantiske forestilling om skrivearbejdet. Og så har jeg lavet en litteraturliste. Og forberedt kommende vejledning.

Så nu er der dømt en times TV-kiggeri med dertilhørende smørkage og kaffe. Trods den nye indsigt er jeg stadig mig selv: Fuld af laster og ikke mindst lysten til at krybe udenom, når det gør ondt. Men det er slut nu. Har lavet en liste over de ting, jeg mangler. Og nu skal der streges ud og krydses af så meget som overhovedet muligt!

Grrrr

Status:
Min nye yndlingsbeskæftigelse er at slette tekst. På den kolde og darling-dræbende måde, hvor man hverken tænker på morgendagen eller de konsekvenser, det kan få for resten af det alt for lange dokument.

Problem:
Det er ikke i sig selv et problem - for det skal jo gøres. Problemet er, at jeg burde skrive de sidste kapitler i stedet for. Har sat deadline for de to kapitler til fredag i næste uge, og til dem, der ikke lige har lagt mærke til det, så går en uge altså meget hurtigt! Gys...

Løsning:
At jeg forhelvede bare sætter mig ned og får det gjort.

Problem i forhold til løsning:
Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive... ... ... ... SUK.

Var der nogen, der sagde speciale!?

Hov. Har jo igen helt glemt at blogge!

Er nu tilbage ved tasterne efter ferie - og jeg er på én og samme tid ramt af solstik, skrivekrampe og frustration. Skal bare have skrevet det skidt færdig. Nu. Snart.

Skriver lidt rundt omkring i teksten uden egentlig at vide hvorfor og hvordan. Har en forestilling om, at det er klogt at hoppe rundt, da det giver overblik og sammenhæng. Og så har jeg rundt regnet slettet 10 sider på 12 timer. Helt klart et godt træk. Så mangler jeg bare at slette 20 sider - eller noget. Suk.

Er kort sagt ved godt mod og mere motiveret, end jeg har været længe.